top of page

Fliser til udendørs brug
Køb til en lav pris - modtag et uforpligtende tilbud 

Hvad kan du benytte udendørs fliser til?

Drømmer du om en flisebelagt terrasse, indkørsel eller fliser på en udendørs trappe? Så er du formentlig allerede i gang med at overveje, hvilken type flise der passer til dit byggeprojekt.

 

I beslutningen om valg af fliser er der flere ting at tage op til overvejelse. Fliser er nemlig ikke bare fliser – og beslutningerne har ikke kun betydning for udseendet, men også for holdbarheden og mængden af vedligehold. 


Hos Danstein har vi et stort udvalg af udendørs fliser og mange års erfaring med rådgivning. Hvis du leder efter fliser til et spændende byggeprojekt eller har spørgsmål til bestemte materialer, er du velkommen til at kontakte os på telefon 59 27 73 00 eller e-mail info@danstein.dk - vi sidder klar til at hjælpe dig.

Udendørs fliser

Udendørs fliser til terrasse eller indkørsel

Der er forskel på, hvilken flisebelægning der er oplagt at vælge, når man skal bygge en terrasse, i modsætning til hvis man skal bygge en indkørsel. 

 

I en indkørsel skal fliserne kunne modstå den høje belastning fra en eller flere biler, hvorimod fliserne på terrassen kan nøjes med at modstå vægten af eksempelvis havemøblerne og blomsterkrukkerne – altså en langt mindre belastning.

Fliser til indkørsel

Hvis du er på jagt efter fliser til din indkørsel, vil vi anbefale, at du vælger fliser med en minimumstykkelse på 6 cm. Ved at vælge en tykkere flise er der nemlig mindre sandsynlighed for at fliserne flækker under belastningen af bilerne i indkørslen.
 

Et populært valg af belægning til indkørsler er grå herregårdssten, men ved at vælge betonfliser til indkørslen har du et langt større udvalg i størrelser og farver. Med en betonflise kan du nemt matche indkørslen til huset og lægge fliserne i et utal af mønstre. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Fliser til indkørsel
Udendørs fliser til indkørsel

Fliser til terrasse

Når det kommer til valg af fliser til terrassen, er der langt flere valgmuligheder end ved fliser til indkørslen. Det første, vi dog vil anbefale dig, er, at vælge en flise, der er beregnet til udendørs brug, og som dermed kan tåle vejr og vind. Især er det vigtigt at vælge en frostsikret flise, så du undgår, at flisen sprækker om vinteren. 

​

Tykkelsen på den enkelte flise er af mindre betydning, når det kommer til terrassefliser. Fliserne skal nemlig ikke tåle samme belastning som i en indkørsel, og derfor kan du vælge fliser helt ned til 2 cm i tykkelse. Det giver dig også mulighed for at vælge store fliser, der har den fordel, at der er færre fuger, der skal fjernes ukrudt fra. Vælger du at gå med en mindre fliser, vil du have et utal af muligheder i udtryk og design, da fliserne kan lægges i mange forskellige belægningsmønstre.

​

Herunder vil vi gennemgå nogle af de typer fliser, der er meget efterspurgte. Har du spørgsmål til valg af fliser, som vi ikke kommer ind på her på siden, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 59 27 73 00 eller e-mail info@danstein.dk 

Udendørs fliser til terrasse
Udendørs terrasse fliser

Vores andre stentyper

Keramiske fliser til udendørs brug

Keramiske fliser til terrassen eller haven er en forholdsvis ny trend i Danmark. Italienerne har dog gjort det i mange år - og med god grund. De hårdtbrændte fliser er nemlig ekstremt stærke og har samme flotte udtryk som de keramiske fliser vi kender til, og har brugt indendørs i Danmark i mange år. 

 

Keramiske fliser er produceret af keramik/porcelæn og er en af de mest holdbare og modstandsdygtige fliser der findes. De keramiske udendørs fliser er blevet optimeret til at modstå vind og vejr, der gør at fliserne har en højere bærestyrke, kan modstå frost og har en meget modstandsdygtig overflade. En keramisk udendørs flise er altså en ukompliceret og vedligeholdelsesfri flise, der er formstabil, ridsefast og har en minimal fugtoptagelse. Fliserne skal ikke behandles eller imprægneres og holder sit flotte udseende år for år.

 

En ekstra fordel ved keramiske udendørs fliser er, at de kan klodses op på flisefødder. Monteringen gør det muligt at justere højden på fliserne, så man kan opnå en helt plan overflade og samtidig have mulighed for at skabe fald mod et afløb i det underliggende niveau. 

 

Alt i alt, er keramiske fliser til udendørs brug en fremragende flise med mange muligheder, der ikke nok med at være praktisk, også er en utrolig flot og udtryksfuld flise. 

Keramiske fliser
Keramiske fliser udendørs

Fliser af natursten til udendørs brug

​

Fliser af natursten giver et flot udtryk i haven og er samtidig meget vejrbestandige og har et minimalt vedligeholdelsesbehov. Fliserne af natursten kommer i et utal af farvevarianter, udtryk og stemninger – De er, som navnet fortæller, naturlige og derfor er fliserne helt unikke. 

 

Natursten er mere bekostelige end keramiske fliser eller beton fliser, men vægter du kvalitet og miljø højt, er dette flisen for dig. Fliser af natursten er meget holdbare og bliver kun smukkere med årene. Skulle der opstå algedannelse på fliserne, kan de sagtens tåle højtryksrens, da overfladen på natursten ikke vil tage skade i modsætning til fliser af beton. 

 

Nedlægningen af natursten er stort set den samme som ved beton- eller keramiske fliser. Dog har nogle typer natursten en helt almindelig variation i tykkelsen, grundet det naturlige materiale. Dermed kan det blive nødvendigt at regulere underlaget for den enkelte flise, for at få opnå en plan belægning. Arbejdet kan dermed være lidt mere udfordrende, men fliserne af natursten vil give dig et smukt og beundringsværdigt udtryk i haven, der vil gøre arbejdet det hele værd. 

Fliser af natursten udendørs
Fliser af natursten

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Modtag et uforpligtende tilbud på fliser til udendørs brug

 

Uanset om du er privatperson eller henvender dig som virksomhed, står vi altid til rådighed, hvis du har brug for råd og vejledning om udendørs fliser. Hos Danstein giver vi gerne et uforpligtende og gratis tilbud og har fuld gennemsigtighed, så du ved præcis hvad du får med os som leverandør.

​

Kontakt os i dag, så kan vi sammen finde den bedste løsning til dig og dit bygge- eller haveprojekt.
​

Ring til os på telefon 59 27 73 00 eller skriv til os på e-mail info@danstein.dk

bottom of page